Boligselvsalg.dk
Menu
Sprog
Log ind
Trin 1 ud af 610 min læsetid

Boligvurdering

En boligvurdering handler om at fastsætte en værdi af boligen - hvor meget den kan sælges for. Det er vigtigt at finde den rigtige pris, da det har stor betydning for, hvor mange der ser boligen i deres søgekriterier. Prisen har betydning for, hvor mange penge du kommer væk med fra handlen, så man vil oftest gerne sætte prisen så højt som muligt. En for høj pris vil dog ofte betyde, at mange potentielle købere fravælger boligen. Det er derfor vigtigt at sætte den rigtige pris i første forsøg.

Hvorfor er vurderingen vigtig?

Den rigtige pris er afgørende for at tiltrække købere. En for høj pris kan afskrække interesserede, mens en for lav pris kan koste dig penge. En korrekt boligvurdering er grundlaget for et vellykket salg.

Forberedelse

Før du kaster dig ud i en vurdering af din boligs værdi, bør du have fundet følgende information først.

Valgfri forberedelse

Fremgangsmåder

Vi foreslår, at du bruger mindst én af følgende metoder til at bestemme værdien af din bolig. Hvad vi kan tilbyde er beskrevet i bunden af siden.

Gratis

Mulighed 1: Vurderingsportalen

De offentlige vurderinger blev opdateret i 2022 og igen i 2024. De kan som udgangspunkt fungere som pejlemærker for, hvilket prisleje din bolig ligger i.

Hvad skal du gøre?

1

Gå til vurderingsportalen.dk

2

Find genvejen til ejendomsvurderinger

3

Indtast din adresse i søgefeltet

4

Find den offentlige vurdering af din bolig

Gratis

Mulighed 2: Nærliggende boliger

Hvordan priserne er fastsat på andre boliger i dit område giver en god indikation af, hvilket prisleje du kan sigte efter. Du kan bruge forskellige boligsøgemaskiner til at finde boliger i nærheden af dig.

Hvad skal du gøre?

1

Find de solgte og "ikke til salg" boliger og indtast postnummer eller vejnavn

2

Hold øje med kvadratmeterpriserne og salgspriserne

3

Sammenlign med boliger der ligner din i størrelse og stand

4

Tag gennemsnittet af salgspriserne og kvadratmeterpriserne for lignende boliger

Gratis

Mulighed 3: Udvikling af kvadratmeterprisen

Under antagelse af, at du købte din bolig til den helt rigtige pris, kan det give mening at tage højde for, hvordan kvadratmeterprisen har udviklet sig for din kommune.

Hvad skal du gøre?

1

Find udviklingen i kvadratmeterprisen for din kommune og ejendomstype

2

Aflæs den procentvise ændring siden dit køb

3

Anvend denne procent på din oprindelige købspris

Gode råd

Brug mange men simple metoder

Den helt rigtige pris kan være svær at finde. De bedste forudsætning kommer fra en blanding af forskellige metoder.

Overvej en gratis vurdering fra mægler

Mange ejendomsmæglere tilbyder gratis og uforpligtende boligvurderinger. Deres mål er dog at få dig som kunde.

Informer din bank

Der er et opsigelsesvarsel på dine nuværende lån. Endvidere, bruges en deponeringskonto til deponering af købesummen.

Hvad kan vi tilbyde?

Hos Bolig Selvsalg bruger vi en kombination af de tre anbefalede løsninger, hvilket giver dig en anslået værdi, du kan arbejde videre ud fra - helt gratis.