Skødetinglysning
Skødetinglysning er et vigtigt step i berigtigelse af handlen. Her skal der udarbejdes og tinglyses et skøde og først når man har et underskrevet og anmærkningsfrit skøde, bliver købesummen frigivet. Køber får herved sin bolig på samme tid med at sælger får sine penge. Ofte sker byttehandlen på overtagelsesdagen.
Når skødet skal udarbejdes og tinglyses, er det vigtigt det hele foregår korrekt for at spare tid og penge. Der er dog ikke nogen krav om hvem der udfører arbejdet, men det kan være en fordel at få en professionel til at stå for det. Ofte er dette købers rådgiver. Det er desuden heller ikke et krav at der foreligger en købsaftale i en bolighandel, hvilket ses oftest i en familieoverdragelse af fast ejendom, men det kan være en fordel da evt. uenigheder i så fald vil være nedfældet på skrift.
Hvad er skødetinglysning og hvorfor er det vigtigt?
Skødetinglysning er den juridiske proces, hvor ejendomsretten officielt overføres fra sælger til køber. Dette sker via tinglysning.dk og er et lovkrav ved alle ejendomshandler i Danmark.
Processen sikrer, at ejerskiftet registreres officielt, og at den nye ejer får retsbeskyttelse for sin ejendomsret. Uden tinglysning kan køber ikke bevise sin ejendomsret over for tredjemand.
Forberedelse
Før du påbegynder skødetinglysning skal køber kunne svare "Ja" til følgende spørgsmål. Vi har i denne guide inkluderet de relevante spørgsmål for en handel mellem privatpersoner og omhandlende en almindelig helårsbolig eller sekundærboliger (fx sommerhuse). Inkluder spørgsmålene og svarene i købsaftalen eller få det på skrift. Du bør også have udarbejdet og underskrevet en købsaftale med køber, inden du påbegynder tinglysning.
Andre spørgsmål er også relevante hvis handlen ikke bliver foretaget af privatpersoner og ikke omhandler en almindelig helårsbolig eller sekundærboliger. Se yderligere information på domstol.dk/tinglysningsretten
Fremgangsmåder
Herunder lister vi de tre mest populære valg til at udarbejde og tinglyse skødet.
Mulighed 1: Købers rådgiver
Det er normalt købers rådgiver der udfører berigtigelse af handlen, inklusiv refusionsopgørelsen. Fordelen ved at få en professionel rådgiver til at stå for det er at hvis der skulle gå noget galt, så dækker rådgiverens ansvarsforsikring. Her skal der kun afklares hvem der betaler tinglysningsafgiften.
Hvad skal du gøre?
Aftal i købsaftalen at købers rådgiver udfører berigtigelsen
Lever de nødvendige oplysninger til købers rådgiver
Underskriv skødet digitalt via MitID
Afvent tinglysning med anmærkningsfrit skøde og frigivelse af købesum
Mulighed 2: Sælgers rådgiver
Hvis din rådgiver skal udføre tinglysningen og frigive købesum, kan det koste lidt mere for dig. Sørg for at få det afklaret på forhånd med køber og evt. skrevet i købsaftalen hvem der betaler udgifterne hertil. Fordelen ved at få en professionel rådgiver til at stå for det er at hvis der skulle gå noget galt, så dækker rådgiverens ansvarsforsikring. Vi har inkluderet et link til en hjemmeside der lister de fleste advokater i landet.
Hvad skal du gøre?
Aftal i købsaftalen at sælgers rådgiver udfører berigtigelsen
Lever de nødvendige oplysninger til sælgers rådgiver
Underskriv skødet digitalt via MitID
Afvent tinglysning med anmærkningsfrit skøde og frigivelse af købesum
Mulighed 3: Køber/sælger
Der er intet krav om hvem der skal stå for tinglysning af skøde, så hvis hverken køber eller dig har en rådgiver til at repræsentere jer i handlen, kan I vælge hvem af jer, som står for berigtigelsen af handlen (tinglyse skøde og udarbejde refusionsopgørelse). Det er oftest skrevet i købsaftalen hvem der står for berigtigelse af handlen og det er typisk samme person som sørger for købesummen bliver frigivet. Det kræver grundig forberedelse og forståelse af processen.
Hvad skal du gøre?
Log ind på tinglysning.dk med MitID under 'Tinglysning mv.'
Vælg 'Ny anmeldelse' og udfyld alle nødvendige og relevante oplysninger
Begge parter underskriver digitalt med MitID
Betal tinglysningsafgiften
Gode råd
Få hjælp fra en rådgiver
Det er vigtigt at tinglysning af skøde sker fejlfrit for at undgå bekostninger i form af tid og penge.
Rådfør dig med din bank
Din bank skal informeres om salget og kan hjælpe med at koordinere indfrielse af eksisterende lån samt oprette nye og frigivelse af købesum.
Hav dokumenteret betaler af tinglysningsafgiften
Tinglysningsafgiften er typisk beregnet som 1.850 kr. + 0,6% af købesummen, men kan variere. Det kan være en stor udgift at hæfte for hvis ikke det er klart, hvem der betaler.
Læs op på tinglysningen
Hvis du selv skal tinglyse skøde, bør du læse op på processen og vejledninger til den. Herunder hvordan forskellige typer af pantebreve skal håndteres.